Drop ikke ambitionerne i dit arbejdsliv

Arbejdsliv

Det er nu 10 år siden, mit eget arbejdsliv – og mit liv i det hele taget – tog en voldsom drejning.

Jeg arbejdede på det tidspunkt i en planlægnings- og porteføljefunktion på LEGO. Jeg havde en travl hverdag, med mange bolde i luften, stramme deadlines og jonglerede med store budgetter.

Lige indtil den januar dag for 10 år siden, hvor en isbelagt vendeplads blev – ja, mit vendepunkt.

En lang sej kamp

Specielt de første år efter, kæmpede jeg en lang og sej kamp med blandt andet smerter, træthed, koncentrationsbesvær, lys- og lyd følsomhed, for blot at nævne nogle.

Senere kom de svære følelser som frygt, angst, usikkerhed og uvished omkring fremtiden – hvad ville den bringe? Ville min situation nogensinde bedre sig? Ville jeg blive i stand til at arbejde igen? Og i hvilken grad?

Mit arbejde har altid betydet meget for mig – så det var en helt ny og uvant situation at stå i. Jeg var pludselig nødsaget til, at ændre mit liv – og over tid, skabe mig en ny arbejdsidentitet.

Et nyt arbejdsliv

Det, der virkede for mig, var at være så aktivt medvirkende i processen, som det var mig fysisk og mentalt muligt. At præge forløbet, så meget som muligt, så det gav mest mulig mening for mig.

Jeg siger ikke det var nemt – men det kan lade sig gøre. Jeg havde flere stop på min vej, og for hver gang blev jeg klogere – på mig selv og mine evner.

Og det gav mig en glæde, at jeg kunne bruge mine egne erfaringer, til at inspirere og hjælpe andre videre, med deres nye arbejdsliv.

Har du lyst, kan du læse om min proces, i denne artikel “Mette Lykke-Bøndergaard: Drop ikke ambitionerne i dit arbejdsliv” som i Januar 2021, er udkommet på Ulykkespatientforeningens hjemmeside.

Jeg ser dig – Du er unik

OutdoorCoachen-Du-er-unik

Jeg ser dig.

Ja, dig.

Du er unik.

Du er en ener blandt mange.

Du står der, blandt alle de andre.

Stolt og rank.

Du trives.

Du har fundet dit unikke sted at være.

Det var så valmuen ….

Men hvad med dig?

Ja, dig.

Hvad skal der mon til, for at DU indser, at du er unik? At du er en ener blandt mange. At du er stolt og rank, blandt alle de andre. At du trives. At du har fundet dit unikke sted at være …..

Jeg hjælper dig gerne

De bedste hilsener

Mette Lykke-Bøndergaard

OutdoorCoachen.dk

Det bedste kamera, er …..

Alle billeder på hjemmesiden er eget værk. De er primært taget på steder jeg elsker at opholde mig. Naturen har altid været en inspiration for mig. Det er der, jeg nyder at opholde mig – og har taget flest billeder.

Nogle billeder er taget med “det store kamera” – andre med det bedste kamera. Og det bedste kamera, det er det du har med dig 🙂

Du vil med andre ord se en blanding af billeder taget med digital spejlrefleks kamera og med iPhone.

Jeg håber, det giver DIG lyst til at bevæge dig ud i naturen.