Det er nu 10 år siden, mit eget arbejdsliv – og mit liv i det hele taget – tog en voldsom drejning.
Jeg arbejdede på det tidspunkt i en planlægnings- og porteføljefunktion på LEGO. Jeg havde en travl hverdag, med mange bolde i luften, stramme deadlines og jonglerede med store budgetter.
Lige indtil den januar dag for 10 år siden, hvor en isbelagt vendeplads blev – ja, mit vendepunkt.
En lang sej kamp
Specielt de første år efter, kæmpede jeg en lang og sej kamp med blandt andet smerter, træthed, koncentrationsbesvær, lys- og lyd følsomhed, for blot at nævne nogle.
Senere kom de svære følelser som frygt, angst, usikkerhed og uvished omkring fremtiden – hvad ville den bringe? Ville min situation nogensinde bedre sig? Ville jeg blive i stand til at arbejde igen? Og i hvilken grad?
Mit arbejde har altid betydet meget for mig – så det var en helt ny og uvant situation at stå i. Jeg var pludselig nødsaget til, at ændre mit liv – og over tid, skabe mig en ny arbejdsidentitet.
Et nyt arbejdsliv
Det, der virkede for mig, var at være så aktivt medvirkende i processen, som det var mig fysisk og mentalt muligt. At præge forløbet, så meget som muligt, så det gav mest mulig mening for mig.
Jeg siger ikke det var nemt – men det kan lade sig gøre. Jeg havde flere stop på min vej, og for hver gang blev jeg klogere – på mig selv og mine evner.
Og det gav mig en glæde, at jeg kunne bruge mine egne erfaringer, til at inspirere og hjælpe andre videre, med deres nye arbejdsliv.
Har du lyst, kan du læse om min proces, i denne artikel “Mette Lykke-Bøndergaard: Drop ikke ambitionerne i dit arbejdsliv” som i Januar 2021, er udkommet på Ulykkespatientforeningens hjemmeside.